Træning og bevægelse med professionel vejledning i trygge rammer

Få hjælp til at mestre dine smerter gennem professionel vejledning samt træning og bevægelse med din fysioterapeut.


STÆRKSmertefri er for dig med kroniske og komplekse smerter. 


STÆRKSmertefri har ikke blot fokus på det fysiske aspekt i smerter. Vi hjælper dig til at kunne mestre dine smerter på en hensigtsmæssig måde. Under træningen indfører vi gradvist bevægelser og øvelser med den rigtige dosering og timing. Målet kan være at genvinde muligheden for at leve et frit liv med færre bekymringer og smerter. Personer med kroniske smerter har øget følsomhed af deres nervesystem, som gør at bevægelse, som ikke er farlig eller skadelig, kan opleves smertefuld. Derfor handler træningen i stor grad om at nedsætte følsomheden.


Inden dit forløb vil du have en gratis og uforpligtende konsultation med din fysioterapeut, hvor I snakker om målsætning, motivation, træningserfaring, smerter m.m. Her finder I sammen ud af, hvordan dit forløb skal skræddersyes, så det passer bedst til dig og dine behov.


Træningen vil foregå på et lille lukket hold af 4-5 personer, således der er sikret god tid til hver enkelt deltager. Selvom du træner på et lille hold, vil vi tage udgangspunkt i netop din problematik.


Træningen starter med en generel opvarmning, hvorefter man vil blive superviseret i sit eget genoptræningsprogram, der er blevet lavet i samarbejde med fysioterapeuten. Det er derfor en forudsætning for deltagelse på holdet, at man er blevet tilset af en af vores fysioterapeuter inden opstart.


Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud til træningen.


Skal du være med? Vi har løbende opstart på holdene!

 


Tirsdage kl. 13.30-14.30 

Torsdage kl. 13.30-14.30 

KONTAKTFORMULAR
Book dit træningsforløb her

 
 
 
 
 
 
 


DET MED STORT - når du har booket dit forløb


Du har 14 dages fortrydelsesret efter din booking, herefter er din booking bindende. Det er muligt at sælge eller videregive sin plads til en anden.


Udeblivelse fra en træning kan ikke erstattes. Bliver du syg, eller er du forhindret i at deltage i en træning, skal der meldes afbud (SMS eller mail) inden kl. 9.00 samme dag som din træning ligger - så får du din træning på et senere tidspunkt.


Skulle din fysioterapeut blive forhindret gennemføres undervisningen af en af vores andre kompetente fysioterapeuter.


Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Er dit ønskede hold fyldt vil vi forsøge at finde et alternativ.